Naturlig vækstfremmer til især bær og køkkenhave.
100% organisk.

HORNUM® Blodmel forbedrer hurtigt kvælstofsværdien i bestående jord og er især velegnet til planter i haven og i køkkenhaven. Bærbuske, frugttræer og kvælstofgrådige grøntsager som f.eks. kål, salat og selleri vil få en hurtigere og større tilvækst. HORNUM® Blodmel er hurtigvirkende og letoptageligt. For bedste resultat skal det tilføres ofte og i små portioner over hele plantens rodområde (oftest det samme som kronen).
Blodmel er et godt organisk alternativ til alm. mineralsk gødning.
HORNUM® Blodmel er i pulverform - lugtfri, let at sprede og dosere.

Sådan gør du:
Begynd brugen af blodmel ca. 60 dage efter såning, umiddelbart efter høst af bærbuske og tidligt om foråret under frugttræer. Nedarbejd 2 mål (ca. 30 g)/m² tæt på plantens stamme. Gentages 4-5 gange i vækstperioden. Sørg for at holde jorden fugtig, da dette fremmer optagelsen af næring til rodnettet. Blodmel svider ikke planterne.

1 mål = 2 strøgne spiseskefulde.

Vejl. udsalgspris: 64,95 kr.
Indhold: 1,1 l. spand
Rækker til: 25 m²
Varenummer: 70077

Deklaration

N 13
Organisk højeffektiv kvælstofgødning

(N) Kvælstof, total 13,0 %
  Tørstofindhold 86,0 %